Hvem tager ansvaret, os – eller
vores børn:
I oktober sidste år blev verdensborger
nummer syv milliard født. FN udpegede symbolsk den lille nyfødte
pige Danica
May Camacho, der blev født på et hospital i Manilla, på
Filippinerne. Det vil de fleste da nok mene er noget meget naturligt
og man bliver da glad for at sådan et lille liv er kommet til
verden.
Men
realiteten er at vi langsomt bliver flere og flere mennesker på
vores jord. Det anslås at vi i 2050 vil være 9 milliarder mennesker
på vores planet. Samtidig med jordens befolkningsantal stiger,
stiger hvert enkelt menneskes udledning af drivhusgasser. Hvert
sekund bliver der mindst født et nyt menneske, og dette menneske
skulle gerne gå en lys fremtid imøde, uden bekymringer for at
redde vores verden. At redde vores verden er måske så meget sagt,
for de fleste forskere er enige om at jorden nok skal overleve. Det
er os dyr og mennesker, som lever på jorden, der er i farezonen.
Dette er alt sammen forholdsvist langt ude i fremtiden, men vi kan
ikke blive ved med at ignorerer de meget tydelige tegn, der allerede
viser sig nu.
Denne
artikel giver et godt overblik over hvad global opvarmning er:
Allerede
nu kan vi jo måle at temperaturen stiger, og mange ville jo nok sige
at det ville være skønt hvis det blev lidt varmere her i Danmark.
Men konsekvenserne af de ekstra grader ville være katastrofale.
Mange steder rundt om i verden er klimaforandringerne ikke noget, der
ligger ude i fremtiden, men en barsk realitet i hverdagen. Ude i
verden må de slås med naturkatastrofer, tørke og som Villy Søvndal
siger så rigtigt: Thee ice ist melting at the poooles – isen på
polerne smelter. Og selv om vi griner af hans udtale, har han jo
egentlig ret.
For
når isen smelter vil det jo i allerhøjeste grad også komme til at
påvirke os! For eksempel kunne København ikke langt ude i fremtiden
blive et nordens Venedig. Man taler allerede om at bygge diger
omkring hovedstaden for at undgå den udvikling, som allerede er i
gang. Inden for de næste 100 år vil vandstanden i København stige
mellem 25-50 cm, men kan i perioder komme op på 1,5 meter. 100 år
lyder jo af lang tid, men hvis man tænker over det, er det ikke
længere tid, end at vores børnebørn vil nå at opleve det. Det
sådanne udfordringen man allerede i dag står overfor i andre lande,
og nu må der gøres noget!
Vi
kan gøre meget som enkelt menneske for at nedsætte vores
energiforbrug. Vi kan lade bilen stå og cykle stedet, vi kan blive
bedre til at spare på strømmen i hjemmet og vi kan blive bedre til
at købe varer, der ikke er fragtet langvejs fra. Dette er bare nogle
få eksempler på hvad man selv kan gøre for at tage ansvar for
vores verden. Med det sagt må vi jo nok stadig se i øjnene at bare
det at skære lidt ned her og der, ikke kan få klimaproblemerne til
at gå væk af sig selv. Vi har brug for langvarrige løsninger,
såsom vedvarende energi, der kan sikre vi stadig kan leve på vores
jord, med en ordentig levestandart. Vi skal som den nye generation
være med til at nedbringe vort CO2 udslip til minimum, og
videreudvikle de mange løsninger, som kan sikre at verden bliver et
bedre sted at være for alle.