Hvem tager ansveret, os - eller vores børn?

Hvem tager ansvaret, os – eller vores børn:

I oktober sidste år blev verdensborger nummer syv milliard født. FN udpegede symbolsk den lille nyfødte pige Danica May Camacho, der blev født på et hospital i Manilla, på Filippinerne. Det vil de fleste da nok mene er noget meget naturligt og man bliver da glad for at sådan et lille liv er kommet til verden.

Men realiteten er at vi langsomt bliver flere og flere mennesker på vores jord. Det anslås at vi i 2050 vil være 9 milliarder mennesker på vores planet. Samtidig med jordens befolkningsantal stiger, stiger hvert enkelt menneskes udledning af drivhusgasser. Hvert sekund bliver der mindst født et nyt menneske, og dette menneske skulle gerne gå en lys fremtid imøde, uden bekymringer for at redde vores verden. At redde vores verden er måske så meget sagt, for de fleste forskere er enige om at jorden nok skal overleve. Det er os dyr og mennesker, som lever på jorden, der er i farezonen. Dette er alt sammen forholdsvist langt ude i fremtiden, men vi kan ikke blive ved med at ignorerer de meget tydelige tegn, der allerede viser sig nu.

Denne artikel giver et godt overblik over hvad global opvarmning er:

http://politiken.dk/klima/faktaklima/ECE672110/hvad-er-global-opvarmning/

Allerede nu kan vi jo måle at temperaturen stiger, og mange ville jo nok sige at det ville være skønt hvis det blev lidt varmere her i Danmark. Men konsekvenserne af de ekstra grader ville være katastrofale. Mange steder rundt om i verden er klimaforandringerne ikke noget, der ligger ude i fremtiden, men en barsk realitet i hverdagen. Ude i verden må de slås med naturkatastrofer, tørke og som Villy Søvndal siger så rigtigt: Thee ice ist melting at the poooles – isen på polerne smelter. Og selv om vi griner af hans udtale, har han jo egentlig ret.

For når isen smelter vil det jo i allerhøjeste grad også komme til at påvirke os! For eksempel kunne København ikke langt ude i fremtiden blive et nordens Venedig. Man taler allerede om at bygge diger omkring hovedstaden for at undgå den udvikling, som allerede er i gang. Inden for de næste 100 år vil vandstanden i København stige mellem 25-50 cm, men kan i perioder komme op på 1,5 meter. 100 år lyder jo af lang tid, men hvis man tænker over det, er det ikke længere tid, end at vores børnebørn vil nå at opleve det. Det sådanne udfordringen man allerede i dag står overfor i andre lande, og nu må der gøres noget!

Vi kan gøre meget som enkelt menneske for at nedsætte vores energiforbrug. Vi kan lade bilen stå og cykle stedet, vi kan blive bedre til at spare på strømmen i hjemmet og vi kan blive bedre til at købe varer, der ikke er fragtet langvejs fra. Dette er bare nogle få eksempler på hvad man selv kan gøre for at tage ansvar for vores verden. Med det sagt må vi jo nok stadig se i øjnene at bare det at skære lidt ned her og der, ikke kan få klimaproblemerne til at gå væk af sig selv. Vi har brug for langvarrige løsninger, såsom vedvarende energi, der kan sikre vi stadig kan leve på vores jord, med en ordentig levestandart. Vi skal som den nye generation være med til at nedbringe vort CO2 udslip til minimum, og videreudvikle de mange løsninger, som kan sikre at verden bliver et bedre sted at være for alle.