Kan vi virkelig spare os ud af krisen?

Af Henriette Dyhr

Klimakrisen er over os. Det er ikke til at komme udenom. Man får så mange forskellige råd til, hvordan man kan spare, og de er ikke lige sjove. Mange af dem truer vores bekvemmelighed og er kedelige. Jeg tror slet ikke, vejen ud af krisen er at spare på strømmen. Hvis vi skal spare nok til at redde verden fra global opvarmning, skal der andet og mere end bare at tage cyklen i stedet for bilen. Jeg vil derimod hellige mig til et meget brugt slogan under sidste valgkamp: ”Vi skal investere os ud af krisen.”

Ja, der er tale om en helt anden krise, nemlig finanskrisen, men jeg tror, at det er det samme, vi skal gøre med denne krise. Vi skal investere i vedvarende, CO₂-neutral energi.

Ikke mange i verden vil med deres gode vilje skære så meget ned på deres velfærd og udvikling, som det kræver, hvis vi skal spare os ud af global opvarmning. Derfor må vi gøre noget andet.

Danmark er ikke det mest ideelle sted til at fostre vedvarende energi. Vi har ikke nok floder med nok fald til, at vi kan lave vandenergi i den helt store stil som i Norge, og vores jordvarme ikke høj nok til at kunne udnyttes til energi. Dog kan vi lave sol- og vindenergi. Vi er allerede verdens førende inden for vindenergi, men når vi er så gode, må det kunne lykkes os at blive endnu bedre. Solenergi virker kun, når solen skinner, og vindenergi kun når det blæser. Derfor kunne jeg sagtens forestille mig, at disse to vedvarende energiformer vil kunne støtte og tage over for hinanden. De kan selvfølgelig ikke være fuldstændig alene, men de vil gøre det muligt at skære kraftigt ned på vores CO₂-udledning.

Alt dette virker meget abstrakt og som noget, politikere skal tage stilling til efter lange forhandlinger.

Men man kan faktisk gøre noget selv. Man kan gå ud og investere i nogle solceller. Priserne er faldet meget, og det kan nemt tjenes ind, også som privatperson. Den energi som man ikke bruger, bliver sendt ud på elnettet, så andre kan bruge det, og så kan man hente den tilsvarende mængde ned når man skal bruge det, uden at det koster noget.

Godt nok er Danmark ikke så stort, og et sådan tiltag kan selvfølgelig ikke redde verden alene. Men ved at gøre det, kan vi måske vise, at der er en vej ud af krisen, som andre lande kan bruge. Hvis vi kan få overbevist industrilandene om, at de skal investere grønt, er det en rigtig god start. Så kan overgangs- og udviklingslandene lære noget af os og forhåbentligt gøre det samme en gang.