fredag den 27. januar 2012

Vil du være ansvarlig for jordens ødelæggelse?

Vi har et problem! Verden er ved at gå i stykker. Vi udleder for meget CO², på grund af vores stigende forbrug af energi. Når solens stråler rammer jorden bliver lyset til varme. I et drivhus bliver der varmt fordi varmen ikke kan slippe ud, det er det samme vi ser i atmosfæren. Der er nemlig nogle gasarter der sætter sig i atmosfæren og gør den tykkere, derfor holder den meget af varmen inde. Så jo mere CO² der udslippes, jo varmere bliver der på jorden. Denne varme kan smelte Nordpolen, hvis vi ikke snart gør noget ved vores store forbrug af energi.


Heldigvis er der nogle mennesker der allerede prøver at gøre noget ved dette problem. Greenpeace er en af dem. Det er en verdensdækkende organisation, der går meget op i at påvirke os til at spare mere på vores forbrug. Der er også blevet holdt mange klima topmøder, hvor folk fra hele verden deltager og diskuterer hvad vi kan gøre for at undgå dette store CO² udslip.
Men vi kan ikke nedsætte vores store forbrug, medmindre alle ikke gør noget ved det. Derfor er det vigtigt at DU også gør noget for, at vi får et mindre CO² udslip.

Der er mange ting du kan gøre for at hjælpe. Bare i hverdagen er der meget der kan gøres, som er nemt og kræver ikke særlig meget.

- Brug den offentlige transport eller cyklen i stedet for bilen.
- Hvis man endelig skal bruge bilen, så køb en miljøvenlig bil.
- Tag toget i stedet for fly, når du skal på en ferie der ikke er for langt væk.
- Sluk lyset når du ikke bruger det.
- Lad være med at have dine elektriske apparater på stand-by når du ikke bruger dem, men sluk i stedet på stikkontakten, så den er HELT slukket.
- Computere bør være bærbare. Stationære bruger meget mere strøm. Desuden fylder de mindre og har i mange tilfælge et bedre billede.
- Tag trapperne i stedet for elevatoren.
- Køb energibesparende hvidevarer.
- Sig nej-tak til reklamer (Du kan alligevel finde det hele på nettet).
- Køb hellere Europæiske produkter, da de ikke skal transporteres særlig langt for at komme til butikerne nær dig.
- Sænk dit kødforbrug. Det er sundt for miljøet ikke at producere enorme mængder kød, da omkostninger ved transport af kødet, maden til dyrene, og kørsel af gylle forbrænder store mængder fossile brændstoffer.
- Fyld ikke din skraldespand med uspist mad, men brug resterne til frokost, madpakker eller ingredienser i de næste dages madlavning (det koster meget energi at producere og transportere alle råvarerne)
- Køb ikke plastikvand (som er transporteret over mange tusinde km), men drik dansk postevand fra vandhanen.
- Meld dig ind i Greenpeace så du viser at du støtter deres sag.

Det er alligevel vildt at tænke på at mennesket kan ødelægge en hel planet. Vil du være med til at være ansvarlig for dette? Det tror jeg næppe, så få fingeren ud og hjælp, så vores verden ikke bliver oversvømmet!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar